Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madkundskabsforum.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Protein

De fleste danskere får tilstrækkeligt protein i deres kost.

Det diskuteres meget, om vi skal have protein fra animalske eller vegetabilske produkter. For hovedparten af os er det en blanding, vi spiser. Proteiner er kroppens byggesten. De bruges til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer. Madens proteiner stammer især fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg, men vi får også protein fra bønner, ærter, linser, nødder og brød.

Der er forskel i kvaliteten, da de animalske proteinkilder har den bedste sammensætning af de livsnødvendige aminosyrer, som passer til mennesker. Men vegetabilske proteinkilder kan sammensættes sådan, at de supplerer hinanden, og dermed får man også de livsnødvendige aminosyrer. Fx vil majs og bønner sammen give en god sammensætning. 

Vi har sammenlignet en række vegetabilske fødevarer med kylling, svinekød, oksekød og æg – alle med 28 g protein. Der er stor forskel på den mængde energi fødevarerne giver, hvad prisen er, og hvor lang tid det tager at tilberede dem.

Vi har lavet en ny Vidste du at … hvor kylling, oksekød og svinekød sammenlignes med forskellige vegetabilske proteinkilder. Download den her: Vidste du, at... 28 g protein på hver tallerken (pdf) eller bestil den under materialer.